Den Flammende Stjerne

Økologisk frimureri / rendyrket frimureri

af

Steen Sonne Mortensen, ALB

Hvorfor er det kendte personer der bliver fremhævet når vi taler frimureri? Hvorfor f.eks. tidligere amerikanske præsidenter? Er det global markedsføring eller er det pral eller stolthed?
Hvorfor ikke Hr. Hansen fra Ringsted? Er han ikke en ligeså god frimurer, men han er måske ikke indflydelsesrig nok, eller har ikke de rigtige tråde at trække i?

Vi skal have økologisk frimureri eller rettere sagt rendyrket frimureri.

Hvorfor en sådan overskrift? Hvor vil jeg hen?
Hvad er meningen?

Meninger er der nok af. Forståelse er der masser af. Kendsgerninger hober sig op. Broer bygges på kryds og tværs.
Tilkendegivelser kommer fra nær og fjern. Meningsfyldt logearbejde giver brødre lyst til frimureriske rene linjer, eller som jeg kalder det "Økologisk frimureri". Kære brødre.: Sammenhold giver styrke, og styrke giver sammenhold.

Dækker frimurerne sig ind under broderkærlighed - hjælp - sandhed, er vi rendyrkede individualister eller er vi, uden vi ved det, involveret i noget "tågesnak" noget set med Hr. og Fru Hansens briller uforståeligt, noget, som ingen ved hvad er?
Er det sort tale når der f.eks. skrives noget redaktionelt i aviserne? Er det forståeligt? Vil folk opfatte det som hemmelighedskræmmeri? Altså kan man få indtrykket af, at det der dækkes over er noget som ikke må komme frem?
Forklarer vi os tydeligt, er vi rendyrkede frimurer, er vi gode nok til at fortælle udenforstående vor historie??

Det, jeg tillod mig at kalde for økologisk frimureri skal selvfølgelig blive forstået som noget med:
a) rene linier
b) god forståelse
c) venlighed
d) humanitær bistand
e) næstekærlighed
f) global integration

Økologisk frimureri, det er en pjattet overskrift, men bliver den forstået som rendyrket frimureri er situationen måske ikke så pjattet, men nærmere forståelig.

Rendyrket frimureri kan fortolkes som.:
1) debatterende
2) broderlig
3) forståeligt
4) gevinstgivende, forstået som broderlig fremgang, som broderlig tilgang til laugsfrimureriet.

Nedenstående punkter fra A - Å, er et bogstaveligt, rendyrket frimurerisk indlæg, underbygget af de enkeltes bogstavers betydning, set i et broderligt perspektiv.

Disse punkter vil blive beskrevet ud fra alle bogstaver i alfabetet, altså indeholdende en eller anden frimurerisk betydning eller relation, med et eller flere ord begyndende med bogstavet A og sluttende med Å.

Det er disse ord, der har givet mig inspirationen til at lave dette indlæg/instruktion, og det er interessen for at give det enkelte ord en frimurerisk betydning, både historisk og nutidig, der har fået mig til at bearbejde disse ord.

Jeg håber, at have ramt noget som vil bringe en yderligere inspiration og lyst ind i det frimureriske arbejde, og hvem ved, måske endda noget i dette indlæg kan bruges fremtidigt.

Rendyrket frimureri må være basis for alt indenfor vore grænser, er et arbejde ikke rendyrket eller broderlig forståeligt og sandfærdigt må du bevæge dig andre steder hen end i det laugsfrimureriske samfund eller fællesskab.

Vi har et broderligt fællesskab, som ikke findes andre steder, vi har brødre med en ekstrem viden om historien, og betydning af symbolerne, om alt i de 3 grader. Vi har brødre, som giver andre brødre en fantastisk forklaring om frimureriet, som forstår at give disse forklaringer et levende og troværdigt indhold, og som beskrivelsesmæssigt nærmest er lig med historiefortolkning.

Nogle sådanne indsats giver mig lyst til at beskrive rendyrket frimureri i min fortolkning, og som sagt ved hjælp af ord, startende med bogstavet A:
Rendyrket eller økologisk frimureri fortolkes som den enkelte broders egen mening, eller rettere sagt:
Frimureri er ens egen holdning og fortolkning af det eksisterende.

A) ansvarlighed

Fundamentet for indtræden i frimureriet er at den enkelte broder udviser ansvarlighed, ikke kun overfor det kommende fællesskab, men så absolut overfor baglandet, nemlig familien, arbejdet, vennerne o.s.v.
Hvis den enkelte broder kun opfatter sig selv, som den det hele drejer sig om, er det på tide at blive klogere. Den frimureriske og broderlige ansvarlighed er den som gør at det at tage af sted uge efter uge giver ro i sindet, for han ved at baglandet er med, og han kan tage af sted uden tanke for problemer når han vender tilbage. Han drager af sted med tanke for

B) Broderkærlighed

Skal vi sætte spørgsmål ved dette - nej vel? Der er med garanti ingen broder der ønsker at sætte spørgsmål ved begrebet broderkærlighed.
Broderkærlighed er fundamentet for al frimurerisk tankegang. Dette tema eller begreb er basis for alt i laugs-frimureriet. Der findes kun et, som overskygger eller som kan beskrives mere betydningsfuldt, og det er
"DEN STORE BYGMESTER"
Betydningen broderkærlighed og Den store Bygmester hænger sammen, for uden den fælles forståelse og den fælles tilkendegivelse ved vor indtræden i frimureriet, hvor vi alle trods alt acceptere en højere magt, er situationen jo den, at broderkærligheden er et udslag af den fælles tilkendegivelse. At vi alle tror på og acceptere en højere magt betyder jo, at uanset hvilken trosretning, hvilken egen indstilling til begrebet
"en højere magt", så er broderkærligheden altid tilstede, uanset vores opfattelse af en højere magt.
Såfremt broderkærligheden ikke eksisterede, ville alle vore beslutninger om vore loger være omsonst.
Dagligdagen, loge-aftenen, laugs-møder, provins-møder, o.s.v. ville være umulige at gennemføre.
Broderkærligheden er det centrale i laugsfrimureriet, og ikke bare centralt men også det der betyder at vi bevæger os ind mod centrum, og netop ordet centrum bringer mig frem til bogstavet C.

C) Centrum

Hvad er et Centrum? Det er et punkt indenfor en cirkel, hvorfra ethvert punkt af omkredsen har samme afstand.
Hvorfor Centrum? Fordi det er et punkt ud fra hvilket en broder ikke kan fejle.
Netop Centrum er et yderst vigtigt frimurerisk begreb.
Det at være en del af en cirkel, og det at bevæge sig i nærheden af centrum, giver tryghed, giver faste rammer, og ikke mindst giver en sikkerhed, da det er det broderlige samvær, forståelse, retlignethed der findes indenfor cirklen, og kommer man først indtil centrum, er man i en situation, som for alle brødre er prisværdig, og er det højst opnåeligt, nemlig brødrenes accept af det frimureriske arbejde der udføres.
Centrum er og bliver en fast holdeplads, med den sikkerhed der er indbygget. Som god broder vil du ikke bryde ud af centrum, eller rettere sagt ud af din loge.
Det at være en del af helheden i et loge-miljø, og være en del af det verdensomspændende frimurersystem betyder, at det kræver en form for diplomatisk attitude eller væremåde, altså bogstavet

D) betegner det diplomatiske i laugsfrimureriet.

Din indstilling til hele den frimureriske tanke, din måde at gebærde dig på, din måde at forholde dig til systemet vil være din måde at vise, hvorledes du behersker det at være frimurer på. Med andre ord, hele dette, dit arbejde, skal gøres på en så diplomatisk og stilren måde, at der ikke kan sættes en finger på noget.
Diplomatisk holdning, diplomati i det hele taget, er og bliver en vigtig del af vort arbejde.
En diplomatisk holdning og indstilling til frimureriet betyder også, at for at få en sådan holdning har en af forudsætningerne været engagement, nemlig engagement i hele opbygningen af det frimureriske arbejde og hele det interne system, med undervisning, med A-plan o.s.v., så netop derfor er kodeordet for bogstavet

E) Engagement

Hvor tit er vi brødre ikke blevet bedt om:
a) de stille minutter
b) et indlæg
c) et udvalgsarbejde
d) en embedspost
e) en post i lauget
f) en post i provincialen
g) en opgave i forbindelse med samarbejde logerne imellem
h) en undervisningsaften
i) Logerådsmøder
j) Besøg i andre loger
k) Provincialmøder
l) Laugsforsamlinger
o.s.v. o.s.v.

Det at engagere sig, det at sige ja, det at deltage i de opgaver man bliver opfordret til, det at støtte den til enhver tid siddende ÆM, er det, der gør at logen fungerer.
Tænk den tanke at alle sagde nej, så fandtes der intet laugsfrimureri, så var der ingen til at styre en optagelse, ingen kunne byde en ny broder velkommen.
Ingen kunne ingenting. Ingenting var pludselig blevet aktuelt. Det ville være en svær nød at knække.
Sådan er situationen heldigvis ikke.
Engagementet består i bedste velgående, og tak for det.
Brødrenes engagement er fundamentet for den daglige rutine i logen. Vi står i laugsfrimureriet med et potentiale, som er så stort, at vi blot ved brødrenes engagement har sikret en lang fremtidig levetid for vort enestående system.
En fremtid, som vil være så glorværdig, at andre loge-retninger sandsynligvis vil skæve til laugsfrimureriet for gode ideer og fremtidsvisioner, og netop det fremtidige bringer mig frem til bogstavet

F) Fremtiden

Har vi alle fokus på fremtiden, ved vi hvad vi vil, har vi taget fremtidige beslutninger, eller lader vi bare tiden gå? Gode spørgsmål kræver gode men også hurtige og begrundende svar. Vi taler i dette indlæg om rendyrket frimureri, og derfor taler vi ikke private fremtidige planer.
Kære brødre, hvad er jeres fremtidige frimureriske platform? Hvor er vi om 5 år om 10 år om 20 år, hvilken målsætning har vi? Er vi fremsynet nok, kan vi vurdere laugsfrimureriet, har vi styrke og visdom til at sikre det fremtidige?
Selvfølgelig har vi det! Vi har lige berørt emnet engagement, og det hænger sammen med det fremtidige. Vi brødre vil sammen sikre nye medlemmer til vores organisation, vi vil sikre, at de brødre der bliver mestermurer får indflydelse, får embedsposter, får ansvar og bliver sat til at sikre det fremtidige grundlag for udbygningen af frimureriet i Danmark.
Mange frimureriske symboler vil hjælpe til;
Det altseende øje, søjlerne i KST, lærlinge, svende og mestermurernes betydning i byggeriet af KST.
Det ternede gulv, nemlig de hvide felter, som kan beskrive den lyse fremtid o.s.v.
Der skal skabes en fremtidig politik set i et perspektiv af symbolernes medvirken, således at alle uanset optagelse, passering eller oprejsning kan forstå betydningen.
Vi har meget at glæde os til, både i logen, men også udadtil og ikke mindst i et fremtidigt samarbejde med logerne i Danmark, men så absolut også med udlandet.
Dette bringer mig frem til bogstavet

G) glæde og globalitet

Glæden står uden tvivl beskrevet mange steder i de frimureriske fortegnelser. Glæden er det, der får brødrene til at bruge begreber som:

a) broderkærlighed
b) hjælp
c) sandhed

Men så absolut også fællesskab.
Når vi besøger andre loger, sidder vi så med negative miner, eller sidder vi med positive miner i forhold til arbejdet i logerne og i forhold til den fælles oplevelse ved det lange bord?
Hvad med talerne ved det lange bord, er det ikke glæde, er det ikke positivitet.
Hvad med de brødre der ønsker at informere deres loge om bestemte begivenheder indenfor familien. Begivenheder som de gerne vil berette om for ikke at stå alene med en eventuel grusom oplevelse - grundet det fantastiske netværk frimureriet giver - er det ikke glæde og broderlig ønske om forståelse og om støtte.
Har vi hinanden til gode og positive og glædelige oplevelser eller har vi hinanden til det modsatte?
Vi har alle sagt det så mange gange, vi er brødre, vi er i samme båd, vi er og bliver en sammentømret positiv og glædelig enhed.
Laugsbroderskabet, måske et nyt frimurerisk ord, går ud over alle grænser, går globalt og går rent videnskabeligt langt udover alle grænser. Hvorfor stille spørgsmål om vi er en global enhed, når vi ved at frimureriet er en betydelig faktor globalt set. Vi er og bliver den organisation i verden der har flest medlemmer.
Vi kunne jo også spørge os selv, hvor ville verden være, hvis frimurerne stillede dagsordenen??
Vi er glæde, vi er globalitet, vi er brødre i en verdensomspændende harmoni. Vi er brødre i et rendyrket frimurerisk system.
Vi har eller kan skabe et begreb der hedder:
Globalt frimurerisk forståelse og fortolkning.
Resultatet vil blive glæde udover alle grænser.
Det vil resultere i hjælp og i handling, det vil give alle en god og hensynsfuld virkning af frimureriet, og netop de 2 ord hjælp og handling bringer mig frem til bogstavet

H) Hensynsfuld og hjælp

Broderkærlighed - hjælp - sandhed. I dette sammenhæng gives uden tvivl den bedste mening med ordet hjælp.
Hjælp kan være mange ting, ordet kan fortolkes på mange måder, men i frimureriet vil hjælp kunne fortolkes som flg.:

a) humanitær støtte
b) broderlig omsorg
c) velgørenhed
d) retskaffenhed
e) assistance
f) fællesskab

Hjælp eller Help som The Beatles kaldte en af deres utallige hits.
"Help I need some body, help not just any body"
I dette afsnit ville jeg faktisk gerne have beskrevet hele teksten fra nummeret Help, da det faktisk kan omskrives frimurerisk. Jeg er helt sikker på at John Lennon, som er tekstforfatteren til dette nummer har, måske ubevidst, beskrevet dette frimurerisk, eller også har han været bevidst om det, for teksten indeholder så mange ting der kan fortolkes frimurerisk og ikke mindst til titlen HELP.
Help me if you can i am feeling down, help to get my feet back on the ground. Altså hurtigt omskrevet giv mig dog et netværk, giv mig noget at støtte mig op af.
Sådan kunne man uden tvivl fortsætte med betydningen eller fortolkningen af dette nummer.

Vi må forstå, at det at yde, den såvel interne som den eksterne hjælp i frimureriet, er det den broderlige forståelse bygger på.
Hvor ville vi være, hvis vi ikke kunne yde hjælp, assistere, omsorg, velgørenhed o.s.v.
Den frimureriske ånd vil gå tabt, hvis vi satte os udenfor broderkærlighed - hjælp og sandhed.
På en eller anden måde er det svært at komme frem til næste punkt i dette indlæg, bogstavet I er for så vidt godt nok, men når det skal efterfølge hjælp er man pludselig i en anden frimurerisk betydning.
Bogstavet I for mig er iderig og initiativ.
Disse 2 temaer er selvfølgelig vigtige. Hvor ville vi være, hvis vi ikke har brødre med ideer, med initiativer, som kommer med fremtidige forslag, og ikke mindst vil fremlægge disse, og føre dem ud i livet.

Kære brødre, ideer, initiativer er alfa og omega. Vi kan ikke sidde og glo ud af vinduet, vi kan ikke være ligeglade, vi kan ikke blot tænke, at det gør andre, for så sker der ingenting. Vi er, og skal være dem, som giver lauget den fremtidige politik, og dermed giver frimureriet den fremtid, som vi har glædet os til, og som vil blive til gavn for alle, såvel nuværende som nye brødre.
Ideer og initiativer er altid velkomne i laugsfrimureriet, og sidder brødre inde med tanker i den retning, så giv dem til kende.
Hvis ingen hører om dem, bliver de aldrig til noget.
Hvis din mening, kære bror, er at din ide eller dit initiativ ikke kan bruges, så tænk som flg.:
Du starter med et nej, hvis det bliver et ja, så har du vundet, hvis det forbliver et nej, så har du intet tabt, du er blot tilbage ved udgangspunktet.
Ide og initiativ kan kodes sammen med det at have en jernvilje, have en fantastisk tro på frimureriet, og netop det bringer mig frem til bogstav J = jernvilje.
Hvor findes den intense bearbejdning af laugets gode intentioner, hvor findes det at formidle disse intentioner, og hvor findes det at bringe det hele ud i dagligdagen og gør alle intentionerne til virkelighed.
I dag findes dette arbejde, denne virkelighedsgørelse hos de brødre som ved at have ydet en formidabel indsats for deres respektive loger og dermed også provincialerne og lauget, og dermed som beskrevet med jernvilje har udført et fantastisk arbejde.
Med tanke for glæde og fremtid giver alle brødre i det eksisterende laug deres absolutte støtte, og dermed deres vilje til en benhård indsat for yderlig tilgang.
Den vilje, som eksisterer for at opnå resultater, gøres ud fra flere ting.
Nogle af disse er helt sikkert et stort kendskab til laugsfrimureriets filosofi og betydning, en koldblodighed overfor de ting der er sket, og ikke mindst den "kærlighed", kald det broderkærlighed, som eksisterer brødrene imellem.
Netop disse ord, kendskab, koldblodighed, kærlighed og ikke mindst kreativitet er betegnelsen for Bogstavet K.

Kreativiteten er nok det begreb, som ikke er direkte formuleret i de frimureriske tanker, men i nutidens frimureri er begrebet kreativitet vist nok en stor del af brødrenes indstilling til fremtidens frimureri.
Den kreative broder, er en broder med visioner, en broder med nytænkning, en broder med et glad budskab, og ikke mindst en broder, der vil den frimureriske tanke det absolut bedste.
Vi står i begreb med at skulle skabe et fremtidens frimurerisk fundament, og, hvis ikke dette skulle gøres af kreativitet, koldblodighed, kendskab og kærlighed, ja så ved jeg ikke.
Den kreative fremtid skabes af alle brødre, husk blot at dit indslag, dit tilbud, dit emne, og dine ideer er det der skaber basis, skaber grobund, og skaber aktivitet.
For at kreativiteten skal føres ud i livet, bør vi måske oprette en tænkebank, i form af en boks, hvor ideer og kreative tanker kan afleveres skriftligt. Et forslag til det næste logemøde, som måske kan stå i kreativitetens tegn, eller måske til en kommende temaaften i den enkelte loge.
Et andet forslag kunne være, at ved et års afslutning, altså efter forårs- og efterårssemestrene, kunne den enkelte loge lave en evalueringsaften over det forløbne år.
Alle brødre bør deltage, måske endda mødepligt. Mange spørgsmål vil uden tvivl trænge sig på:

1) har vi været dygtige nok
2) er logeaftener interessante
3) er vi seriøse
o.s.v.

Kreative tanker skal bruges, de skal gøres levende og de skal gøres forståelige.
Disse nye tanker skal bruges på en for alle brødre loyal måde, dels en aktiv og levendegørelse af forslagene, men kun på en måde som giver den rette tro på virkningen af disse ideer, og dermed også bliver loyalt overfor alle brødre.

Netop ordet loyalitet bringer mig frem til bogstavet L.

Er du loyal overfor din loge? Er du loyal overfor dine brødre? Er dine begreber og synspunkter omkring frimureriet af en sådan karakter at du føler loyalitet overfor provincialen og overfor lauget?
Hvad med loyalitetsskålen? Jeg tror på at alle brødre i deres indre helt klart mener, at loyalitet betyder accept af det valgte, det betyder en fast tro på det eksisterende, og det betyder en tro på det fremtidige.
Hvad kan vi så forlange mere?
Vi kan forlange at en sådan proces giver en mental styrke, giver en modenhed, og ikke mindst giver en broderkærlighed en hjælp og en sandhed, og ikke mindst en sandhedsværdi, som der ikke kan stilles nogle
Spørgsmål til.
Det er dejligt at binde begreberne sammen, og det gør at bogstavet M står for modenhed og mentalitet.
Disse begreber kan uden problemer, uden yderligere forklaringer stå helt alene. Der er ingen grund til yderligere frimureriske fortolkninger af disse ord.
Det der er vigtigt nu, er om dette indlæg i et frimurerisk sammenhæng er nutidig og nøgternt. Er det noget ligegyldigt? Er det noget der kan bruges såvel i dag som i morgen?
Disse to ord nutidig og nøgternt er lig med bogstav N. Hvor er det vigtigt at det skrevne ord, at konstitutionen, at optagelse, passering, oprejsning er nutidig.
Hvor er det vigtigt, at disse ritualer samt deres tekster bliver omformuleret, således at de lever op til et nudansk sprog. Hvorledes skal unge, nyoptagne brødre, eller aspiranter til informationsaftener forstå det budskab vi ønsker at bringe?
Vi kan godt forblive i gamle formuleringer af frimureriet, vi kan godt beskytte alt det hidtidige, men vi kan ikke forvente, at alle hverken kan eller vil forstå det.
Om formuleringen kan der siges meget,
men det kan lade sig gøre at ændre teksterne, hvad med den nye fortolkning af Fadervor og af trosbekendelsen. Det var også muligt.
Vi har langt igen, men der er opgaver nok at gå i gang med.

Vi er som frimurer inde i en meget lang og nyskabende proces, vi skal værne om de gamle dyder, og de gamle bestemmelser og ritualer, men vi skal holde på disse på en måde, som skaber oprigtighed i det frimureriske system.
Vi skal ikke blot lave alt om, uden at vi ved, hvad vi gør. Vi skal være omsorgsfulde, vi skal være oprigtige, og dermed har vi skabt overskriften for bogstavet O.

Man kunne i princippet godt tilføje yderlig til dette afsnit, nemlig betydningen af ORDET. Det frimureriske ORD. Det er ikke nødvendigt at beskrive disse særskilt, men vi har jo vore pas-ord i de grader vi beskæftiger os med.
Som indgang til alverdens frimurerloger er disse ord ikke kun et begreb men så absolut et MUST. Oprigtigheden eller sandheden i disse ord giver
mening, det giver på en eller anden måde en ro i sjælen, og skaber dermed
også den fornødne omsorgsfuldhed, ikke mindst for den store betydning der lægges i arbejdet for velgørenhed, for loyalitet, for broderkærlighed og forhåbentlig for det fremtidige humanitære og ikke mindst det fremtidige frimureriske arbejde.
At der arbejdes ud fra det engelske system, er der jo intet nyt i, men da, som tidligere omtalt skal ske en omskrivning til nudansk af mange frimureriske begreber, ord, beskrivelser o.s.v. er det ikke unaturligt at der kan dukke nogle engelske ord op i disse "oversættelser".

Det betyder meget for mig at der Quality og Quantitet idet frimureriske indhold, og dermed har bogstavet Q fået sin overskrift.
Quality, kvalitet, betydningen for arbejdet, planlægningen af arbejdet, betydningen af brødrenes indstilling, opbakning, nyskabelser, forståelser, meninger o.s.v.
Alt dette er kvalitet, alt dette vil give kvantitet.
Kvantitet skabes af kvalitet. Du kan ikke videregive den frimureriske forståelse uden hensyntagen til indholdet.
Du kan ikke skabe grobund for frimureriet uden du har kvaliteter af alt arbejdet med dig. Når du har skabt det, har du ingen problemer med kvantiteten, det kommer helt automatisk.
Er dette ikke pragtfuldt, er det ikke harmonisk?
Det efterfølgende og ikke mindst den glædelige og gode forståelse er lig med den gode, og i frimurerisk forståelse og pligtopfyldende mening, af alt hvad der forstås af menneskelige hensyn og af meningsfyldt humanitær bistand, hjælp, assistance og global forståelse, laugsfrimurerne imellem, og dette i en betydning, som omhandler alle indenfor frimureriet.

Med en lille forsinkelse fik vi også placeret bogstavet P. Betydningen pligtopfyldelse og pragtfuldt, men er det ikke et system, som bygger på realitet på retskaffenhed og på en regulær iderigdom, en regularitet, som giver en tro på en fremtid, for udbygning, for venskab, for det at bygge noget op sammen, og vise resultater. Vi er og bliver gode brødre på et for fremtiden skabt fundament.
Med disse ord er bogstavet R blevet beskrevet, og der kunne sagtens skrives mere, men jeg synes at specielt ordet regulær skal stå for sig selv og give tanke for eftertanke.
En regulær loge, er et begreb der har været brugt meget gennem de seneste år. Et begreb som er blevet fortolket på flere måder.
Regulært frimureri, regulær loge, regulære brødre er det, der er det altafgørende for, at der kan arbejdes med den frimureriske tanke, med den frimureriske ide.
Hvor ville vi være, hvis regulariteten blev ligegyldig? Hvem skulle bære ansvaret, og hvem ville turde gøre det? Vi taler ikke kun ansvar, men hvad med konstitutionen. Hvor vil betydningen af den være?
Nej vel! Regulært frimureri er det, der er det betydningsfulde, det giver stabilitet, der gør frimureriet sandfærdig, det gør brødrene til samvittighedsfyldte medlemmer, det giver stolthed og samtidig et utroligt fast grundlag.

Med de sidste ord, nemlig stabilitet, samvittighedsfuld, sandfærdig og stolthed blev bogstavet S beskrevet.
Jeg vil sådan set godt føje et ord mere til nemlig et frimurerisk storsind. En fantastisk opbakning, en udstråling og et stort ønske i det fremtidige arbejde med de frimureriske begreber.
Storsind er ikke et ord som skal forstås som pral eller bedrevidende, nej det er et ord, som skal tages ganske bogstaveligt og som skal fortælle os alle, med den indstilling der er til laugsfrimureriet i dag, betyder det, at storsind er os alle, og den måde vi som brødre, dels fortolker det vi arbejder med, men også bearbejder det vi fortolker, og dermed kommer ud med et resultat, som giver grobund, giver styrke, giver visdom, giver harmoni i både broderlig, venskabelig og logemæssig betydning.
Det broderlige fælles resultat er storsind.
Vi glæder os hver dag, vi tænker hver dag på de talrige udfordringer vi har, og dette både bevidst og ubevidst. Hvor er det glædeligt, hvor er det fantastisk, at den personlige forståelse for frimureriet kan give en ro i sindet, som gør ens egen hverdag meget nemmere.
Har vi, som brødre, nogensinde tænkt på frimureriet, på vort fællesskab, på logeaftenerne som tillidsskabende.
Måske som broderlige venskaber, ja, men respekten for det arbejde der udføres, uanset hvilket job man har, eller for den sags skyld, hvilket indlæg, hvilke stille minutter eller lignende. Er vi gode nok, som brødre, til at give hinanden et skulderklap, et tak for i aften, et "godt gået", et venligt ord, et venligt smil, en hjælpende hånd, en "ja selvfølgelig vil jeg det", hvis man bliver spurgt om en opgave?

Tillid er et afgørende begreb, det at skabe tillid, det at være tillidsskabende er en fantastisk egenskab og er en sikker fremtidig base for al frimurerisk arbejde.
Det skaber troværdighed, det skaber taknemmelighed, det giver en fantastisk tryghed.
Dermed er bogstavet T beskrevet i en kort, men forhåbentlig frimurerisk fortolkning.
Det at skabe tillid, det at være troværdig, det at være taknemmelig er nogle uvurderlige egenskaber.
Vi taler tit om det utrolige, om det uopnåelige, om det at være upåvirket af det der foregår i dagligdagen, af det der foregår på verdensplan o.s.v.

Er vort frimureriske arbejde påvirket af de ting der sker omkring os i dagligdagen, i verdenspressen, i familien, på arbejdet o.s.v. Ja til en vis grad, men på den anden side er det jo utrolig dejligt, at vi ved, at logen er et sted som fjerner stress, som fjerner bekymringer, som for en stund gør det hele uproblematisk, som gør, at du udvikler dig selv, ikke kun på en åndelig måde, men så absolut menneskeligt, ubevidst selvbeherskelse, udviklende adfærd, udadvendthed og ikke mindst udfordrende opgaver til glæde for din loge, for dine brødre og for din frimureriske fremtid.
I 1. grad lærte vi ved A-tavlen gennemgang om de 3 store søjler, nemlig:

VISDOM - STYRKE - SKØNHED.
Alle 3 begreber understøttet af de 3 U`er, nemlig
Visdom til at UDTÆNKE
Styrke til at UNDERSTØTTE
Skønhed til at UDSMYKKE.

Det er uvurderligt, hvis vi arbejder med de frimureriske værktøjer, det er ikke blot udviklende, det er også visionært, det er venskabeligt, og det er visdom, og dette gælder world-wide.
Det sidste ord har to brødreord, nemlig skønhed og styrke.

Jeg har nu beskrevet bogstaverne U, V og W.
Jeg vil ikke kommentere yderligere på disse, men lade være op til brødrene selv at fortolke de eventuelle andre fortolkninger der måtte være.
Det viser sig ved et nærmere arbejde med begreber, med værktøjer, med tanker, med situationer at det hele bliver gennemskueligt, der bliver en gennemsigtighed i det hele. Både det gennemskuelige og det gennemsigtige giver en tro på at de absolutte tiltag, de absolutte meninger og begreber bliver bearbejdet på en måde, som giver selv den sidstankomne broder en så nogenlunde forståelse af, hvad det er vi foretager os.
Jeg har tilladt mig i dette indlæg at kalde denne gennemskuelighed for X-ray eller røntgen. Dette korte afsnit forklarer bogstavet X.


Det kan godt være at mange brødre tænker "Vor Herre bevares" har han ikke andet at fortælle os? Det kan selvfølgelig være korrekt at tænke sådan, men mine intentioner med dette indlæg har været at alle brødre i laugsfrimureriet burde danne deres eget frimureriske alfabet, de burde selv finde de ord, som passer netop til ham selv, og dermed giver den helt rigtige individuelle forståelse af ens eget frimureriske alfabet.
Frimureriets betydning er den enkelte broders egen fortolkning.
Frimureriets betydning er den enkelte broders egen fortolkning.
Dette sagt på en ydmyg, en ærlig, en ønskværdig måde, og ikke mindst i en betydning af åbenhed.
Det ternede gulv, de lyse felter, de mørke felter, ikke zebrastribede, men skakternet, de lyse er betydningen for åbenhed, for det lyse sind, for glæden, de mørke for hemmeligheder, som ikke skal ses i det daglige lys, men forblive en del af logesalen. Vore hemmeligheder er vore og disse skal kun vises i det ordinære og regulære logearbejde.

Det sidste har betegnet bogstaverne:
Y - Z - Æ - Ø - Å.

Det frimureriske arbejde, den frimureriske måde at tænke og agere på vil gøre dig til en bedre tænkende og handlende person, ikke kun i personlig udvikling, men i fælles forståelse af de globale problematikker, og dermed i de fundamentale afgørelser der træffes, og de beslutninger der skal tages.
Du er og bliver en broder af det frimureri vi alle holder af og af det frimureri vi er fælles om, og som vi værner og beskytter.
Må fremtiden give os alle, som brødre, et frimurerisk holdepunkt, og et fællesskab, som intet kan bryde, selv ikke de store verdensomspændende problematikker. Der findes kun et frimureri, og det er et rendyrket frimureri.
Konklusionen må være:
Broderlig forståelse, broderlig samvær, broderlig fremsynethed og dermed igen de 3 bindende led:

BRODERKÆRLIGHED - HJÆLP - SANDHED

En logisk tankegang set i frimurerisk perspektiv og set i forhold til dette indlæg må være, at vi, som brødre, skal tænke:

a) dagligdags
b) nudansk
c) brødre i harmoni
d) logerne i forståelse
e) fællesskab
f) sammenhold

vi er tvungne til logisk tankegang, vi er tvungen til debat, og vi er tvungen til fælles og fremtidige løsninger.

Jeg håber at dette indlæg kan være til almindelig forståelse og forhåbentlig glæde og debat.

Som altid afslutter jeg med mit motto:
MED TANKE FOR GLÆDE OG FREMTID.